Ivaerk24
Forside NFF Podcast Ny podcast fra Nordic Female Founders

Ny podcast fra Nordic Female Founders

Nordic Female Funders
podcast

Podcastmediet boomer – og nu melder Nordic Female Founders sig på banen med NFF Podcast.
Glæd dig til ærlige samtaler om iværksætteri, ambitioner og det virkelige liv bag titlen som founder. Med værterne Anne Stampe og Simone Hoppe i front, dykker podcasten ned i både sejre og bump på vejen – og giver plads til de stemmer og historier, du ikke hører andre steder.
Første afsnit er ude nu – og det lover godt!

Lige nu læser andre

Podcastmediet har de seneste år fået markant vind i sejlene – og med god grund. Det fleksible format giver os mulighed for at lære, blive inspireret og få nye perspektiver, uanset om vi er på farten, i træningscenteret eller mellem møder. I Danmark lytter hele 40 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år til podcasts – det svarer til cirka 1,7 millioner mennesker. Podcasten er blevet en naturlig del af hverdagen og en stærk kanal til fordybelse, viden og nærvær.

Nu melder Nordic Female Founders sig på banen med en ny podcast, der sætter fokus på kvinder-og mænd, der tør gå forrest. Velkommen til NFF Podcast.

Med NFF Podcast ønsker Nordic Female Founders at skabe et rum for ærlige samtaler om iværksætteri, ambitioner og alt det, der følger med livet som founder. Her er ikke tale om opstillede, glitrende succeshistorier, men om autentiske fortællinger, hvor både sejre og bump på vejen får plads.

Podcastens værter er ingen ringere end Anne Stampe, kendt som løvinde i Løvens Hule og co-founder af Nordic Female Founders, samt Simone Hoppe, virksomhedens presse- og SoMe-ansvarlige. Sammen skaber de en stemme for det hele menneske bag iværksætteren – med fokus på både diversitet, sårbarhed og styrke. Der er plads til anekdoter og personlige holdninger og det er vigtigt, formatet bliver en samtale og ikke et interview.

Læs også

I hver episode inviterer de inspirerende gæster ind til samtaler, der går tæt på livet som iværksætter. Der bliver stillet de spørgsmål, du sjældent hører i de klassiske interviews – og lyttet til historier, der fortjener at blive fortalt. Med et særligt blik for kvinders erfaringer og perspektiver vil NFF Podcast motivere flere til at følge deres egne drømme og skabe den fremtid, de ønsker sig.

Første afsnit er en introduktion til værterne og podcastens univers – og det lover godt for de mange spændende episoder, der venter.

Læs også